Transrelations persondatapolitik

Virksomheden Transrelation, Sankelmarksgade 15, 2.tv., 1676 København V, CVR-nummer 28243863, beskæftiger sig med oversættelse, tolkning og sprogundervisning. I overensstemmelse med EU’s generelle forordning om databeskyttelse (2016/679) og som ansvarlige databehandlere beskriver vi i det følgende, hvordan vi indsamler, bruger, beskytter og behandler personoplysninger fra hjemmesidens brugere.

Definition af personoplysninger

◉ Personoplysninger er enhver form for information, der direkte eller indirekte kan henføres til en bestemt person.

◉ Følsomme personoplysninger er oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt genetiske data, biometriske data, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Dataindsamling

Vi indsamler personlige oplysninger, når en potentiel kunde kontakter os gennem hjemmesiden (kontaktformularen) og via e-mail. I vores oversættelsesarbejde indsamler vi indirekte data, som er indeholdt i de dokumenter, som vi oversætter eller bruger til forberedelse af en tolkeopgave.

Oplysningernes art

I kontaktformularen beder vi om, at man udfylder navn, e-mailadresse og en kort forespørgsel, således at vi kan sende et tilbud på de ønskede ydelser. Der er desuden mulighed for at vedhæfte det dokument, man ønsker oversat, da det gør det muligt at give et mere nøjagtigt tilbud. Når en potentiel eller eksisterende kunde sender os en forespørgsel på oversættelse eller tolkning via e-mail, drejer det sig om de samme oplysninger som i kontaktformularen. Endelig kan de dokumenter, der sendes til oversættelse hos Transrelation, eller som sendes til brug for forberedelse af tolkeopgaver, indeholde følsomme personoplysninger.

Hvordan bruger vi oplysningerne?

Personlige oplysninger sendt gennem kontaktformularen eller via e-mail bruges udelukkende til at behandle brugerens forespørgsel. Følsomme personoplysninger indeholdt i dokumenter til brug for oversættelse eller tolkning bruges udelukkende i udførelsen af den pågældende opgave, dvs. oversættelse, revision eller tolkning, i det tilfælde at opgaven bestilles til udførelse. I modsat fald slettes oplysningerne straks.

Hvordan beskytter vi personoplysninger?

Vores hjemmeside har et SSL-certifikat, som krypterer alle data på vejen fra din computer til serveren. 
Vi vurderer løbende mulige sikkerhedsrisici og opdaterer vores beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse hermed.

Opbevaring og sletning af data

Vi opbevarer kun personoplysninger i det tidsrum, det kræver at udføre de ovennævnte opgaver (ordrebehandling/oversættelse/tolkning/revision og fakturering) og i overensstemmelse med gældende lov.

Dine rettigheder

Som datasubjekt har du følgende rettigheder med hensyn til de indsamlede oplysninger:

1. Ret til oplysning og indsigt: retten til at få at vide, hvordan eksisterende data er blevet indsamlet, behandlet og opbevaret og med hvilket formål.

2. Ret til berigtigelse: retten til at få berigtiget forkerte eller ufuldstændige oplysninger.

3. Ret til sletning: retten til at få sine personoplysninger slettet permanent.

4. Ret til begrænsning af eller indsigelse imod behandlingen: retten til at blokere sine personoplysninger, mens databehandlingen foregår.

Du kan udøve en hvilken som helst af de ovennævnte rettigheder ved at skrive til info@transrelation.dk

Overdragelse til tredjemand

Vi hverken sælger eller overfører dine data på anden vis til tredjemand. Dette gælder ikke de ansvarlige for hosting og vedligeholdelse af vores hjemmeside og vores egne samarbejdspartnere (korrekturlæsere, oversættere og tolke), som vi overfører de oplysninger til, som måtte være nødvendige for, at de kan udføre den opgave, som du har bestilt hos Transrelation. Disse oplysninger behandles strengt fortroligt.

Cookiespolitik

En cookie er en lille datafil, som denne hjemmeside sender til brugerens computer/smartphone/tablet for at indsamle og lagre information om brugerens adfærd på det pågældende device. Hjemmesiden www.transrelation.dk gør brug af forskellige typer cookies (tekniske, analytiske og sociale) med det ene formål at forbedre brugeroplevelsen på hjemmesiden og aldrig i reklameøjemed eller lignende. www.transrelation.dk indsamler ikke persondata via cookies. Bortset fra én cookie fra statistikprogrammet Google Analytics er alle cookies på denne hjemmeside midlertidige og slettes, når browseren lukkes.

På denne hjemmeside bruger www.transrelation.dk følgende typer cookies:

  • - Tekniske cookies, som er nødvendige for at kunne tilbyde bestemte tjenester. Hvis disse cookies deaktiveres, kan sidens indhold ikke vises korrekt.
  • - Cookies til brug for statistik og analyse af brugeradfærd på siden. Hvis disse cookies deaktiveres, kan hjemmesiden fortsat fungere, om end den af disse cookies indsamlede information om brugen af vores hjemmeside kan bruges til at gøre vores indhold og ydelser endnu bedre.
  • -- Sociale netværkscookies fra tredjepart, som giver brugerne mulighed for at interagere med indhold på forskellige sociale platforme (Facebook, YouTube, Twitter, LinkedIn, Addthis etc.), og som genereres udelukkende til brugere på disse sociale netværk. Brugervilkår for disse cookies og derigennem indsamlede oplysninger reguleres af det givne sociale netværks privatlivspolitik.

Brugeren kan når som helst vælge, hvilke cookies der skal være aktive på denne hjemmeside ved hjælp af:

Browserindstillinger, for eksempel:

Der findes redskaber fra tredjepart, som kan findes på nettet, hvormed man kan spore og deaktivere cookies på hver enkelt hjemmeside, man besøger.

Array ( )